- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Sorø Suserup – Nordisk Skovbad guidet af Thuri Kledal

Du guides af Naturterapeut, PhD Thuri Kledal
Naturrefugium arrangere igen vores skønne stille sansevandring kaldet skovbad (indhyllet i natur).
Here bliver du guidet af certificeret Nordisk Skovbadsguide til ro inden i. To timers vidunderlig pause.
En metode udviklet til at skabe velvære, trivsel og stressreduktion.
Det Nordiske Skovbad er en struktureret guidning i sanselige og afstressende sessioner i naturen. Det kan sammenlignes med mindfulness og stillevandring i naturen og anbefales til dig, der har brug for afslapning helt ind i din inderste kerne.
Skovbadet bringer ro, omfavnelse, og følelsen af, at høre til og være helt okay. Det flytter os væk fra tankemylder. Det er afstressende, restituerende for både krop og sjæl, og det er en blid måde at komme sig efter stress.
Varigheden af skovbadet er 1,5 timer, i gruppe. Kan også bookes individuelt eller som privat gruppe/firma på info@naturrefugium.dk
Skovbad er stillevandringer – ikke badning. Men skovbad er en international betegnelse for aktiviteten.
Vi går på lette stier i skoven, sidder stille i skovbunden og bevæger os kun ganske langsomt
Du guides blidt i aktiviteter, der hjælper til at få ro på kroppens reaktioner på stimuli fra omverdenen, og bringer nervesystemet i ro.
Hvis du har brug for ro i kroppen, for bedre søvn og færre bekymringstanker, så anbefaler vi at du prøver skovbadet.
Medbring et siddeunderlag i rygsæk for ekstra komfort. Tilmeldingen er bindende, men vi forstår, at livet kan være uforudsigeligt.
Skulle du være forhindret, tilbyder vi muligheden for at overdrage din plads til en anden.
Vi prioriterer din sikkerhed og velvære; i tilfælde af ekstremt vejr som storm, lyn eller torden, tager vi ingen chancer og planlægger en ny dato for dig. Når du tilmelder dig tillader du derfor at vi må kontakte dig på mail/telefon.
Deltagelse altid på eget ansvar.
foto: Rikke Mikuta