- Denne begivenhed er allerede afholdt.
NaturFlet: Gåtur på Flommen med litteratur og natur

En gratis sensommertur på Flommen med Danmarks Naturfredningsforening og Sorø Bibliotek i forbindelse med ENG-FESTIVAL 2025 i SORØ
NaturFlet er vandringer, der kombinerer viden om et område og dets natur med litteratur- og sanseoplevelser samt guidede samtaler mellem deltagerne.
I forbindelse med Eng-festivalen laver vi en særudgave af NaturFlet med fokus på Flommen som eng-areal. Deltagerne får viden om engen og den biodiversitet, den rummer, samt oplevelser med litterære tekster, der taler sammen med omgivelserne.
Plan for turen
Vi mødes ved Filosofgangen ud for Ingemannsvej og går ind i Skøjteflommen og Bagflommen. Det vil være holdt løbende og en lille forfriskning undervejs.
Biolog og naturvejleder Jan Woollhead står for oplæg om områdets natur og kulturformidler Rose Gaihede står for litteraturoplevelser, sanseøvelser og samtaler.
Jan Woollhead sidder i bestyrelsen for Danmarks Naturfredningsforening i Sorø og er repræsentant for foreningen i Grøn Trepart for Smålandsfarvandet.
Rose Gaihede er kulturkoordinator på Sorø Bibliotek, som løbende samarbejder med eksterne parter om arrangementer i krydsfeltet mellem natur og litteratur.
ENG-FESTIVAL i SORØ 2025
Festivalen arrangeres i forlængelse af Sorø Kodriverlaugs mangeårige arbejde i Sorø og med et ønske om at fastholde et fokus på engarealers betydning for biodiversiteten.
PRAKTISK
Mødested: Filosofgangen ved Ingemannsvej
I samarbejde med Danmarks Naturfredningforening og
Sorø Kodriverlaug
Gratis (der skal dog bookes gratis billetter, enten via www.soroebib.dk eller linket i denne Facebookbegivenhed)