Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Jesper Theilgaard: Klimaet kalder! Holberg Folkemødet Sorø

september 27, 2025 @ 13:05 - 14:00
Gratis

27. september 2025 sætter Holberg Folkemødet Sorø samtiden og fremtiden til debat i lyset af Ludvig Holberg, oplysningen og demokratiet.

Glæd jer til at høre blandt andre meteorolog Jesper Theilgaard .

Vi sætter spot på klimakrisens realiteter, udfordringerne for os i lille Danmark og for alle i hele verden – og ikke mindst, hvordan vi som borgere, lokalsamfund og generationer kan finde håb og handlemuligheder i en tid, der ofte føles overvældende.

Jesper Theilgaard er meteorolog og klimaformidler med over 40 års erfaring i at gøre vejr og klima forståeligt. Han arbejder for at udbrede viden og skabe debat om klimaændringer og deres konsekvenser. Med afsæt i den nyeste forskning fra bl.a. FN’s klimapanel inspirerer han til handling – nu.

Jesper Theilgaard kan opleves gratis fra hovedscenen kl. 12:30-13:00.

Se herunder resten af programmet fra alle årets scener:

☀️PROGRAM FOR HOVEDSCENEN

Kl. 11:00 – 11:30: Åbning af Holberg Folkemødet Sorø v. borgmester Gert Jørgensen

Kl. 11:30 – 12.30: Frederik Cilius svinger krabasken
Hvad sker der, når Danmarks for tiden skarpeste satiriker Frederik Cilius går i nærkamp med 1700-tallets ditto, Ludvig Holberg?

Kl. 12:30 – 13:00: Koncert m. Tirsdag Lige Uger
Ludvig Holberg forstod, at kunsten både skal underholde og bringe mennesker sammen – og det er præcis, hvad Tirsdag Lige Uger gør.

Kl. 13:05 – 14:00: Ida Auken og Jesper Teglgaard – Hvordan redder vi kloden – med håbet i behold?
Alle taler om den grønne omstilling. Men hvem tager sig af den, og hvad kommer den til at betyde for hver enkelt af os?
En aktuel og livsnær samtale om mod, muligheder og vilje til forandring.

Kl. 14:05 – 15:00: Anne Sofie Hermansen: Holberg og os – Kultur, karakter og fællesskab
En aktuel opsang om at være menneske i en tid, hvor vi ilder afsted uden at se os tilbage v. kulturkommentator Anne Sophia Hermansen

Kl. 15:00 – 15:30: Asser Amdisen – Historisk stand-up om Holberg, Hviderne og hele slænget
Skræddersyet stand up om Sorøs historie med historiker Asser Amdisen, kendt fra P3 og Go’Morgen Danmark.

Kl. 15:30 – 16:00: Madame Nielsen: Tidens ånd – Tidløst oprør
Forfatterinde og kunstner Madame Nielsen kaster i holbergsk ånd sit skarpe blik på samtiden og klæder tidsånden af med tekster om brændfarlige emner som bl.a. klimaneutral krigsførelse.

Glæd jer derudover til årets konferencier Adrian Lloyd Hughes; en af Danmarks mest kendte og erfarne journalister og kulturformidlere. Med sin skarpe pen, sin humoristiske sans og sit store overblik har han i årtier guidet seere og lyttere gennem både kulturens højdepunkter og de svære debatter.

☀️PROGRAM FOR KULTURZONEN
Kl. 11:30 – 12:15: Hvis de frivillige løfter samfundet, hvem løfter så de frivillige?
Paneldebatdeltagere: Frivillighedskoordinator , Christina Hannine, Gustav Aitken (SUP), Lokalrådsformand
Moderator: Idrætskonsulent, Sebastian Søndergaard

Kl. 12:30 – 13:00: Tillid
Oplægsholder: Professor Gert Tinggaard Svendsen

Kl. 13:15 – 13:40: Tør vi møde den fremmede?
Paneldebatdeltagere: Prof. Gert Tinggaard Svendsen, Carsten Theede (Blaffer-nationen), Menneskebiblioteket

Kl. 13:45 – 14:15: Koncert – digte på tommelfingeren
Blafferdigte + lyd Koncertperformance / oplæsning.
Optrædende: Carsten Theede, Asger Kudahl og Mikkel Riiskjær Gravgaard

Kl. 14:15 – 14:45: Unge ta’r ordet: Lyt til de unge! – hvorfor det er vigtigere nu end aldrig før
Paneldebatdeltagere: Sorø Ungdomsprojekt, Elise Sydendal fra Grønne ungdomsbevægelse og ungedelegat ved FN og Frederik Cilius

Kl. 14:50 – 15:20: Politikerdebat: Har demokratiet en chance?

Kl. 15:20-16:00: Klimaet Gentænkt: Poetisk videnskab og grønne fællesskaber
Forfatter Maja Elverkilde, Forsker ved Det Kongelige Akademi, Maria Toft

☀️PROGRAM FOR NATURZONEN
Kl. 11:30-12:15: Kan vi bo bedre? Parcelhuset til debat
Bekræftede samtaleaktører: Mette Mechlenborg, seniorforsker Build AAU og Anders Boiesen, tinyliving
Moderator: Iben Maria Zeuthen

Kl. 12:30 – 13:30: Mere grønt på middagsbordet
Bekræftede samtaleaktører: Sophie Tandrup Ranvig, partner i Bjernede Økologi, økologisk landbrug, Emil Svedborg, partner i Leben Garden, lokalt regenerativt jordbrug, underviser på Slagelse Landbrugsskole ZBC Ella Hilker, stifter af Haverefugiet og Brian Degn Mårtensen, forstander ved Sorø Fag- og Efterskole.

Kl. 13:30 – 14:15: Politikerdebat: Debat om grøn trepart og arealfordeling
Moderator: Jannik Rauer, Centerchef Teknik, Miljø og Drift

Kl. 14:15 – 15:00: Uddeling af Grønt Forums miljøpris

Kl. 15:05-16:00: Klimahandling i (nabo)fællesskaber
Signe Schrøder, Bent Mariager, ildsjæle fra nye Grønne Nabofællesskaber, Julie Bastholm og tøjbytte-marked, Havenetværk, Grønt Nabofællesskab

☀️PROGRAM FOR HISTORIEZONEN
KL. 11:30 – 12:15: Gå med Holberg gennem fortiden – og find fremtiden
Anders Lundt Hansen er historiker, Cand.mag. og forfatter og Kristian Jacobsen – Rektor ved Sorø Akademi og cand.mag i historie.
Moderator: Michael Kræmmer, forfatter og ph.d. i middelalderhistorie

Kl. 12:30-13:15: Hvordan giver vi stafetten videre til de næste generationer?
Jeanette Rask Bertelsen er cand.mag. i arkæologi og museologi fra Aarhus Universitet og museumsinspektør og daglig leder af Ludvig Holberg Museet

Kl. 13:30 – 14:15: Kvinderne i Historien
I de senere år er der kommet et større fokus på kvindernes rolle og bidrag til historien, som i mange år har stået i skyggen af mændenes bedrifter.
Mette Byriel-Thygesen er etnolog og ansat på Nationalmuseet, Sara Ravn er projektleder på MAPS – Museet for kunst i offentlige rum, Marie Louise Helveg Bøgh – Direktør for Sorø Kunstmuseum.
Moderator: Tina Pihl, afdelingsleder for kultur & Fritid og Sorø Erhverv

Kl. 14:20 – 15:00: Politikerdebat: Hvad skal den næste generation arve af os?
I en usikker verden er det rart at se tilbage. Dykke ned i fortiden og finde et fast anker, som vi kan støtte os til. Der er ikke noget som en krise, der kan få historiebevidstheden til at blomstre. Men hvad er det for en historie vi gerne vil fortælle?
Moderator: Michael Christensen

Kl. 15:10 – 16:00: Holberg og musikken
Holberg var en god musiker. Han skrev sin egen udgave af musikkens historie, og i hans skrifter finder man en del bemærkninger om forskellig slags musik. Derudover var en af Holbergs gode venner den kongelige kapelmester Johann Adolph Scheibe, der i dag er mest kendt for sin kritik af J.S. Bachs musik.
Oplæg ved Jesper Fink-Jensen, der er cand.mag. i musik og har en diplomgrad i kirkemusik fra konservatoriet.

☀️DET’ FOR BØRN
Dagen byder ikke kun på et spændende program for voksne. Vi har lagt os i selen for at skabe en dag, som også er for børnene.
De kan få en sjov og aktiv oplevelse, hvor alle kan være med. Instruktører fra Gerlev Legepark sætter gang i en lang række sjove lege, som tager udgangspunkt i deres store kendskab til traditionel og nutidig legekultur.
Legene giver en helt fantastisk fælles oplevelse, som bringer folk sammen i glæde og latter – og instruktørerne er eksperter i at formidle legene på en levende og tilgængelig måde, med plads til alle.

På folkemødepladsen vil store og små legebørn også kunne opleve:
• Stangtennis
• Kongespil
• Petanque
• Cricket
• Bowling
• Hoppepude
• Fodbold pool
• Bumper ball
.. og meget mere sjov!

Arrangementet er gratis at deltage i.

Detaljer