- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Holberg Folkemødet Sorø 2025

27. september 2025 sætter Holberg Folkemødet Sorø samtiden og fremtiden til debat i lyset af Ludvig Holberg, oplysningen og demokratiet.
Med Sorø Akademi og Klosterkirken som historisk kulisse, kan gæster fra nær og fjern glæde sig til at opleve kendte nationale og folkekære navne på årets hovedscene, spændende debatter i tre debattelte, optrædener samt folkelig deltagelse af store dele af det lokale kultur- og foreningsliv.
KENDTE NATIONALE OG FOLKEKÆRE NAVNE GÆSTER HOVEDSCENEN
På årets hovedscene udfolder prominente navne som Frederik Cilius, Ida Auken, Jesper Theilgaard, Madame Nielsen og Adrian Hughes (moderator) emnerne kultur, natur og historie i et underholdende og oplysende perspektiv fra hovedscenen.
Her forener vi det lokale med det globale, når Holberg Folkemødet Sorø skaber rammerne for aktuelle og vigtige samtaler med mod, satire og humor.
Med Holberg’sk mod stiller vi de store spørgsmål, der ikke er nemme at svare på, og som kalder på oplysning og samtale: Hvordan lever vi livet bedst? Hvordan sikrer vi fundamentet for en oplysende samtale? Hvordan fremmer vi kulturen som forudsætning for frihed? Hvad betyder vores historiske arvegods i en moderne tid? Og har vi modet og viljen til at passe på vores natur midt i klimakrisen?
PROGRAM OG OVERSIGT OVER STANDE OG SCENER
Vi opdaterer løbende programmet her i begivenheden, så følg endelig med undervejs.
Indtil da, sæt et stort oplysende kryds i kalenderen d. 27. september hvor vi i fællesskab oplever Sorø og verden gennem kulturen, naturen og historien – med Holberg i hånden og oplysningen i ånden – på Den Runde Plads i Akademihaven.
Program for hovedscenen
Kl. 11:00 – 11:30: Åbning v. Gert Jørgensen
Kl. 11:30 – 12.30: Frederik Cilius
Kl. 12:30 – 13:00: Koncert m. Tirsdag I Lige Uger
Kl. 13:05 – 14:00: Ida Auken og Jesper-Teglgaard
Kl. 14:05 – 15:00: Anne Sofie Hermansen
Kl. 15:00 – 15:30: Asser Amdisen
Kl. 15:30 – 16:00: Madame Nielsen
Arrangementet er gratis at deltage i.