- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Frederik Cilius – Herregårdenes Dag 2025

Satiriker, musiker og skuespiller Frederik Cilius modtog i 2023 den prestigefulde Holbergmedalje for at levere ”skarp satire og begavet gak til tiden” . Vi glæder os nu til endelig at byde ham velkommen på Tersløsegaard – Ludvig Holbergs historiske herregård.
Søndag den 17. august kan du opleve Frederik Cilius i samtale med tidligere teaterchef ved Folketeatret Kasper Wilton . Sammen tager de publikum med ind i Holbergs univers og fortæller om arbejdet med ”Jeppe på Bjerget”, hvor Cilius i 2025 strålede i hovedrollen som Jeppe på Det Kongelige Teater.
Museet åbner kl. 12.00, og du kan nyde hjemmebagte kager og kaffe i den hyggelige have, og på museet kan du opleve dragter fra Det Kongelige Teaters opsætning af Ludvig Holbergs ”Jeppe på Bjerget” fra 2025.
Dagens program:
Kl. 12.00: Museet åbner og der vil være salg af kaffe og kage. Glæd dig til “Pernilles kringle”, “Henriks skæg” eller “Holbergs stikkelsbærdrøm”.
Kl. 14.00: Talk mellem Frederik Cilius, Kasper Wilton og museumsinspektør Jeanette Rask Bertelsen.
Kl. 16.00: Tak for i dag.
Foto af Frederik Cilius: Klaus Vedfelt og Camilla Winther.