Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

FERNISERING: Per Bak Jensen – ‘Jeg vil lære om livet’

august 14, 2025 @ 17:00 - 18:00
Gratis

Kom med til fernisering på sensommerens store særudstilling: Per Bak Jensen – ’Jeg vil lære om livet’ torsdag d. 14. august kl. 17 på Sorø Kunstmuseum!

Program:

Kl.16.30: Dørene åbner

Kl. 17.00: Ferniseringen begynder med taler af Marie Louise Helveg Bøgh og Vanja Falk

Kl.18.30: Udstillingen lukker for i dag

OBS: du må meget gerne reservere en gratis billet til ferniseringen, så vi har en idé om, hvor mange der deltager. Reserver en billet her: https://sorokunstmuseum.billetexpressen.dk/program/fernisering-per-bak-jensen/5be13883-b7f2-434b-b104-080ef4089b49

Alle er meget velkomne!

Om udstillingen:
Den danske billedkunstner Per Bak Jensen (f. 1949) er aktuel med en stor retrospektiv udstilling midt i august. Hans fotografier indgår i samlinger på bl.a. MoMA og The Metropolitan Museum of Art i New York, Moderna Museet i Stockholm og Louisiana i Humlebæk. Han er en pioner indenfor sit felt og får nu sin største retrospektive soloudstilling i Danmark med værker fra 1960’erne til i dag.

I særudstillingen Per Bak Jensen: ’Jeg vil lære om livet’ viser vi den store spændvidde i Per Bak Jensens livsværk – fra de helt tidlige eksperimenter med det fotografiske medie i optagelser fra Zoologisk Have i 1959, over monumentale industrilandskaber fra 1980erne, til landskaber i 1990erne, samt værker af mere undseelige motiver som rosentorne, høstakke og plastik smidt i naturen. En perlerække af værker, der cementerer væsentligheden i kunstnerens værk, og som på fornem vis eksemplificerer hans særlige evne til at indfange stedets og øjeblikkets ånd, nærvær og poesi.

Stor værkdonation af Per Bak Jensen:
Sorø Kunstmuseum modtog i 2022 og 2025 en større donation af Per Bak Jensens værker og er i dag hovedmuseum for kunstnerens livsværk. Per Bak Jensen har boet i omegnen af Sorø gennem mange år, hvilket har forstærket forbindelsen mellem kunstneren og museet.k

Detaljer