- Denne begivenhed er allerede afholdt.
AFREJSEKONCERT #2 – Sorø Klosterkirke

Sorø Klosterkirkes Drengekor rejser i april til Italien. Derfor er vi på en lille afrejsekoncert turné og synger selvfølgelig også en koncert på vores hjemmebane i Sorø Klosterkirke.
Der er gratis entré!
– PÅSKENS OPTAKTER –
I dagene op til påske 2025 gæster Sorø Klosterkirkes Drengekor Italien og vil synge musik, der afspejler karakteren i de stille dage der fra Palmesøndag til Skærtorsdag danner optakten til påskens stærke budskab. Programmet indledes med processionssalmen “Som et stille offerlam” og afløses af 3 stærke a capella-motetter af Purcell, Farrant og Palestrina.
Pater Noster, som er bønnen Fadervor på latin ligger som omdrejningspunktet i en komposition af Michael Bojesen, der knytter Grundtvigs danske salme “Stol du kun på dit fadervor” sammen med den latinske tekst.
Efter Pater Noster skal vi høre Marias lovsang og Simeons lovsang i engelske George Dysons udgave og herefter til noget helt ny musik som vores ene korleder Pelle Nyhuus dels har arrangeret og komponeret: Vær du mig nær/Abide with me og 2 satser fra hans store messe Missa Soranus, som blev uropført i 2024.
Programmet slutter med kendte toner af hhv Cesar Franck og Bach, samt danske N.W. Gade.
Ud over koret medvirker sopransolist Line Bresson ved koncerterne.
—
Coverfoto: Daniel Schultz Madsen